tirsdag den 23. juli 2013

Skal... Skal ikke... SKAL!!

Hej med dig som læser med!! :)

Jeg har i meget lang tid overvejet fordele og ulemper ved at oprette en blog, og havde egentligt droppet ideen. Jeg har dog ikke helt kunne få det ud af hovedet, så nu skulle det altså være!

Jeg blev mor til Karla D.17/11-12, som nu er 8 måneder. Det er uden tvivl det største der er sket i mit liv, og det bliver kun mere og mere fantastisk for hver dag der går. Da Karla naturligvis er omdrejningspunktet i mit liv, vil bloggen derfor komme til at omhandle hende og min familie.
- Hvilket minder mig om, at en præsentation af mig selv måske ville være på sin plads ;)
Jeg hedder Rikke og er 26 år gammel. Min kæreste og jeg flyttede i hus i januar, så der har vi konstant gang i en del projekter. Jeg er uddannet som sygeplejerske, og er netop begyndt at arbejde igen efter barsel, hvor min kæreste har taget de sidste 10 uger.

Jeg vil forsøge at gøre bloggen alsidig, men den vil primært handle om Karla og vores hverdag. Indimellem vil der dog også være indlæg om bolig, mode og ting jeg finder interessante :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar