onsdag den 31. juli 2013

Jesperhus Blomsterpark

For et par uger siden var vi i Jesperhus Blomsterpark for at opleve noget nyt sammen.
Efter jeg er begyndt på arbejde, bliver fridagene ofte brugt på rengøring og praktiske ting, og nu skulle der ske noget!


 Vi startede med at være i en indendørs zoologisk have, hvor dyrerne gik frit omkring. Der var kænguru'er, sommerfugle, papegøjer og alle mulige andre firbenede pelsede dyr, jeg ikke kender navnet på! Det var til stor fornøjelse for Karla, som med glæde betragtede alle dyrerne og grinede af dem! Efter vi havde været derinde i en times tid, ville vi ud og udforske resten af parken, men øv! Tror resten af parken bestod af en hoppeborg, 2 trampoliner, 2-3 små forlystelser og en sandkasse! Sidstnævnte var en succes og førstegangs oplevelse for Karla. Hun var helt pjattet med sandet og synes det var sjovt at have det i hænderne :)
Udover Zoo og sandkassen, var det godt nok en skuffelse! Jeg kan ikke forstå hvordan folk kan få en hel dag til at gå der, da der absolut intet er at lave der. Men en hyggelig dag var det trods alt :)




tirsdag den 30. juli 2013

Første konkurrence på bloggen!

I anledning af at bloggen nu har været igang i én uge (yay), må det være på plads med en lille konkurrence :)

Den glade giver af gaver er Silly U, som er et lækkert dansk design, der består af babylegetøj, sengetøj, skæve figurer og andre finurlige ting til børneværelset. Yderligere består det også af en masse figurer der inviterer til leg og venskab, og som stimulerer barnets udvikling og sociale færdigheder.
Personligt er jeg selv vild med alt fra deres Forest-serie, især deres opbevaringskasser og kuffertsæt! Det er så sødt og ville passe perfekt en på Karlas værelse! Heldigvis kan to af jer læsere, være så heldig at vinde henholdsvis et kuffertsæt til dreng og opbevaringskasser til pige.

Kuffertsæt til drenge



Opbevaringsbokse til piger

 For at deltage i konkurrencen, skal i gøre 3 ting:
  •  Skrive jeres mail i kommentarfeltet samt om i ønsker til dreng eller pige
  •  Være faste læsere via Bloglovin.

Jeg trækker en vinder på søndag d.4 august. Held og lykke! :)

HUSK NAVN OG E-MAIL ADRESSE!

søndag den 28. juli 2013

Nye bukser

Forleden var jeg nede i byen for at slå noglet tid ihjel inden jeg skulle mødes med en veninde. I den forbindelse var jeg forbi butikken Zizzi, hvor jeg fandt disse skønne blonde bukser:



Jeg er en af dem der har sat røv for tidligt, og kan derfor godt have svært ved at finde bukser, der sidder ordenligt. Jeg har i lang tid ikke ville købe tøj i Zizzi, da jeg - ærlig talt - synes det var pinligt at gå i en butik for store piger! Og så har jeg altid haft en fordom om, at tøj derfra er sindssygt kedeligt og telte-agtigt.
Efter jeg har født har kiloene placeret sig lidt anderledes, og jeg gider ikke, og gå i bukser jeg er ved at dø af iltmangel i. Så derfor tog jeg en tur i Zizzi og kiggede, hvor jeg fandt denne drøm af et par bukser. Det er tætsiddende sorte bukser med et lag af blonde udenpå der sidder løst!
Jeg er nu blevet tilhænger af bukser derfra, og hey! - Så er jeg en str small derinde ;)

lørdag den 27. juli 2013

Fødselsdagsfest

Sidste fredag rundede jeg de 26 (uhh) år, og i den forbindelse skal der jo holdes fødselsdagsfest for familien :)
Jeg er lige startet på arbejde efter endt barsel, så for at gøre det nemt for mig selv, holdte jeg det sammen med min svigerinde, hvilket var en win-win situation for os begge :) Vi bestilte mad udefra, hun lavede desserten og jeg lagde hus til!
Jeg var noget nervøs for hvor træt jeg ville være, da jeg ikke kunne sove i nat pga. den ulidelige varme! Jeg faldte først i søvn kl.3.00 i nat og skulle op kl. 6.00 på arbejde. Da jeg fik fri kl.15.00, skulle jeg hjem og gøre det sidste klar, så ingen lur til mig!
Men det var en rigtig hyggelig aften, og vi fik en masse gode gaver.. - Og nu, Godnat ;)


torsdag den 25. juli 2013

Dagen idag...

.... Står på mødregruppe og derefter på arbejde!
Egentligt er det ikke min "rigtige" mødregruppe, men piger jeg gik på sygeplejeskole med. Vi var en del der fik børn samtidigt, så siden december '12 har vi haft lidt af en tradition med at tage i babybio sammen én gang om måneden. Det plejer at være rigtig hyggeligt og være i biograf med nogle søde piger og deres lækre babyer! Derudover har vi også gået meget til babysvømning, men dette kan jeg ikke deltage så meget i længere, da jeg er begyndt at arbejde.. Siden er der kommet flere babyer til og vores lille gruppe der startede på 6 babyer er nu oppe på 8. Synes det er dejligt at kunne fælge hinanden :)
Idag skal vi hverken i babybio eller til svømning, men istedet mødes hos en af pigerne, hvor vi for første gang skal se hendes lille baby. Det bliver spændende :)
Derefter skal jeg møde kl.15.00 til en aftenvagt. Det bliver en svedende omgang eftersom der skulle blive 27 grader idag :/

onsdag den 24. juli 2013

Tunesien

For en måneds tid siden var vi ude og rejse for første gang med Karla. Turen gik til Tunesien, da vi cravede efter noget varme og lækkert vand + vi fandt et godt tilbud.
Mange havde "advaret" os mod at have Karla med på ferie på grund af flyveturen og varmen, men alt dette blev hurtigt gjort til skamme.. Flyveturen gik rigtig godt, det var kun hjem af det hun blev ked af det, da det var der hun normalt sov. Der var intet under op- og nedstigning, men vi gav dog også flaske. Faktisk fortalte stewardessen, at det kun var ved nedlanding de små kunne få ondt i ørerne og ikke ved opstigningen.

Ferien blev for Karlas vedkommende brugt på at spise, sove og svømme. Hun hyggede sig virkelig meget. Om aftenen når hun sov ved 19-tiden, hyggede vi på terassen med kortspil og snak.

Jeg vil dog sige, at det var en meget anderledes ferie iforhold til hvad jeg er vant til, og hvis man tager på ferie for at solbade, vil man blive skuffet over at have en baby med. Men hvis man er forudstillet på at ferien er på barnets vilkår, og at man må slappe af når det sover, er det ingen sag! De smil og hyggelige stunder man får, er simpelthen det hele værd!!

Vi boede på Marhaba Resort og rejste med Bravo Tours.










tirsdag den 23. juli 2013

Skal... Skal ikke... SKAL!!

Hej med dig som læser med!! :)

Jeg har i meget lang tid overvejet fordele og ulemper ved at oprette en blog, og havde egentligt droppet ideen. Jeg har dog ikke helt kunne få det ud af hovedet, så nu skulle det altså være!

Jeg blev mor til Karla D.17/11-12, som nu er 8 måneder. Det er uden tvivl det største der er sket i mit liv, og det bliver kun mere og mere fantastisk for hver dag der går. Da Karla naturligvis er omdrejningspunktet i mit liv, vil bloggen derfor komme til at omhandle hende og min familie.
- Hvilket minder mig om, at en præsentation af mig selv måske ville være på sin plads ;)
Jeg hedder Rikke og er 26 år gammel. Min kæreste og jeg flyttede i hus i januar, så der har vi konstant gang i en del projekter. Jeg er uddannet som sygeplejerske, og er netop begyndt at arbejde igen efter barsel, hvor min kæreste har taget de sidste 10 uger.

Jeg vil forsøge at gøre bloggen alsidig, men den vil primært handle om Karla og vores hverdag. Indimellem vil der dog også være indlæg om bolig, mode og ting jeg finder interessante :)